{"id":2849,"date":"2022-09-10T11:38:48","date_gmt":"2022-09-10T09:38:48","guid":{"rendered":"http:\/\/seterapi.dk\/?p=2849"},"modified":"2022-09-10T11:39:20","modified_gmt":"2022-09-10T09:39:20","slug":"tsunami-ofre-i-indien-2004","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/seterapi.dk\/?p=2849","title":{"rendered":"TSUNAMI OFRE I INDIEN 2004"},"content":{"rendered":"<div class=\"page\" title=\"Page 1\">\n<div class=\"section\">\n<div class=\"layoutArea\">\n<div class=\"column\">\n<p>Nr. 1<br \/>\nFebruar 2008<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<div class=\"page\" title=\"Page 2\">\n<div class=\"layoutArea\">\n<div class=\"column\">\n<p>Traumearbejde med<\/p>\n<p>TSUNAMI OFRE I INDIEN<\/p>\n<p>AT \u00c6NDRE TRAUMESYMPTOMER INDEN FOR E\u0301N SESSION<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<div class=\"layoutArea\">\n<div class=\"column\">\n<p>AF URSULA FU\u0308RSTENWALD<\/p>\n<p>At arbejde direkte i katastrofeomra\u030ader kr\u00e6ver en speciel tilgang til traumearbejde. Na\u030ar indsat- sen finder sted i den tredje verden, kr\u00e6ver det en endnu mere specifik omstilling. Dr. Raja Selvam og hans team har arbejdet med tsuna- miofre i Sydindien efter en korttidsterapeutisk interventionsmodel under helt andre betingelser end dem, traumeterapeuter er vant til at arbejde i Danmark.<\/p>\n<p>Projektets rammer<\/p>\n<p>Projektet blev gennemf\u00f8rt februar 2007 i del- staten Tamil Nadu. Det er det tredje projekt af sin art, der har til forma\u030al at behandle tsunami- ofre. Et internationalt team pa\u030a i alt ni terapeu- ter, en fotograf og en videokamerakvinde m\u00f8d- tes i Chennai (Madras) sammen med lederen Raja Selvam, Ph.D., som har dannet organisa- tionen Trauma Vidya til st\u00f8tte for tsunamiofre.<\/p>\n<p>Terapeuterne var erfarne traumeterapeuter, uddannede efter Peter Levine\u2019s Somatic Expe- riencing\u00ae SE\u00ae traumebehandlingsmetode. Me- todens udgangspunkt er, at et traume er en fast- la\u030ast tilstand hos den enkelte person, som ikke har kunnet ha\u030andtere en overv\u00e6ldende oplevel- se. Derved befinder traumet sig i kroppen og ikke i selve den traumatiske handling. Mere pr\u00e6cist befinder traumet sig i den enkeltes ner- vesystem og manifesterer sig i symptomerne.<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"column\">\n<p>Raja Selvam er psykolog og bodynamic ana-<\/p>\n<p>lytiker og har i mange a\u030ar undervist som inter-<\/p>\n<p>\u00ae national l\u00e6rer pa\u030a Somatic Experiencing -ud-<\/p>\n<p>dannelsen. Han er f\u00f8dt i Tamil Nadu og har derved f\u00f8lt en dyb forpligtigelse at hj\u00e6lpe sine landsm\u00e6nd efter katastrofen i julen 2004.<\/p>\n<p>Indien blev ha\u030ardt ramt af tsunamien. 10.000 mennesker d\u00f8de, mange af dem var b\u00f8rn. Til sammenligning d\u00f8de 4.500 mennesker i Thai- land. Tsunamien kom fra den Bengalske Golf og ramte prim\u00e6rt omra\u030adet syd for Pondicherri, et omra\u030ade hvor der ikke findes mange turister.<\/p>\n<p>Indien har ca. 1 milliard indbyggere, blot 5.000 af dem arbejder if\u00f8lge det indiske sund- hedsministerium inden for social- og sundheds- v\u00e6senet, og det inkluderer socialarbejdere. Alle team-medlemmer arbejdede gratis og betalte selv deres rejse samt kost og logi.<\/p>\n<p>Arbejdsprogram<\/p>\n<p>Det daglige teamm\u00f8de om formiddagen varede 2-3 timer og var et uundv\u00e6rligt redskab til at ha\u030andtere de mange indtryk, pa\u030avirkninger, forvirringer, kulturelle forskelle og kropslige reaktioner i teamet. M\u00f8derne med Raja Selvam bestod af undervisning, debriefing, praktiske informationer og erfaringsudveksling. Efter frokost tog teamet sammen med tolkene ud til de forskellige landsbyer i vores egen bus med vores egen chauff\u00f8r.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<div class=\"layoutArea\">\n<div class=\"column\">\n<p>6<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"column\">\n<p>Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<div class=\"page\" title=\"Page 3\">\n<div class=\"layoutArea\">\n<div class=\"column\">\n<p>Ud over det direkte klientarbejde, var der indlagtettredagestr\u00e6ningsprogramforansatte i hj\u00e6lpeorganisationer og socialarbejder- studerende pa\u030a det lokale socialra\u030adgiver-college. Raja Selvam underviste teammedlemmerne og ledte tr\u00e6ningen af deltagerne i sma\u030a grupper.<\/p>\n<p>Indledningsvis blev vi modtaget pa\u030a en festlig ma\u030ade. Der blev ba\u030ade lavet store farverige mandalas pa\u030a gulvet, kvinderne fik blomster i ha\u030aret, og der var mulighed for at m\u00e6rke panden med det religi\u00f8se Shiva tegn i r\u00f8d og hvidt.<\/p>\n<p>Vi havde en lokal kontaktperson, Lakshman, som s\u00f8rgede for, at landsbyerne var forberedt pa\u030a vores ankomst.<br \/>\nFor det meste havde<\/p>\n<p>indbyggerne udfyldt et sp\u00f8rgeskema sam- men med de personer, der var traumeramte og skulle behandles af teamet. Han var ogsa\u030a en slags tolkekoordi- nator.<\/p>\n<p>Som modv\u00e6gt til de<br \/>\nuvante omgivelser,<br \/>\nden fremmede kultur<br \/>\nmed andre traditioner<br \/>\nog til at klare opgaven<br \/>\nat arbejde med men-<br \/>\nnesker, som ba\u030ade lider<br \/>\nog har mistet meget,<br \/>\nvar det vigtigt, at<br \/>\nteamet fik ressourcer<br \/>\nnok til, at den enkelte<br \/>\nkunne komme i balan-<br \/>\nce igen. Vi bes\u00f8gte<br \/>\nmange templer og en-<br \/>\nkelte kirker, hvor vi deltog i religi\u00f8se \u201dpunshas\u201d, sa\u030akaldte ofringsceremonier. Det virkede for nogle af os som en renselsesproces, som ba\u030ade gav os fornyet energi, men ogsa\u030a forsta\u030aelse for hvilken kraft, der ligger i de religi\u00f8se traditioner for befolkningen og dermed vores klienter. Teammedlemmerne gav<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"column\">\n<p>hinanden sessioner for at debriefe og rense vores egne systemer og for at undga\u030a overv\u00e6ldelse af de mangfoldige indtryk, som Indien i sig selv gav, og som vi s\u00e6rdeles fik via vores arbejde.<\/p>\n<p>Traumebehandling<\/p>\n<p>Klientkontakten bestod i f\u00f8rst at checke eller udfylde screeningsskemaet og bede klienten om at n\u00e6vne tre symptomer, der \u00f8nskes lindring for. Derefter fulgte en psykoedukativ del, hvor vi oplyste om forma\u030alet med behandlingen, traumatiske reaktioner og om at<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<div class=\"layoutArea\">\n<div class=\"column\">\n<p>Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"column\">\n<p>7<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<div class=\"layoutArea\">\n<div class=\"column\">\n<p>forts\u00e6tte processen med hjemme\u00f8velser. Efter- f\u00f8lgende begyndte selve behandlingen.<\/p>\n<p>Som edukativt input fik klienterne forskellige facts at vide:<br \/>\nat vi ikke giver dem penge<br \/>\nat vi ikke uddeler medicin<br \/>\nat de skal have 1-11\u20442 timer til ra\u030adighed<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<div class=\"page\" title=\"Page 4\">\n<div class=\"layoutArea\">\n<div class=\"column\">\n<ul>\n<li>\u00a0atvikunvilsedeme\u0301ngang,menatdervil v\u00e6re et follow up efter fire uger og efter otte ma\u030aneder.<\/li>\n<li>\u00a0at de opfordres til at anvende de samme metoder, som vi viste dem, na\u030ar de var hjemme, over for sig selv og over for fami- liemedlemmer med traumesymptomer.\n<p>Vi fortalte, at vi kunne hj\u00e6lpe klienten til at mindske symptomer efter chokket.<\/p>\n<p>De fleste klienter led af kropslige symptomer som hovedpine, mavepine, smerter i l\u00e6nd og bryst og meget ofte af st\u00e6rke smerter i ben og arm, endda partiale lammelser. Symptomerne udforskede vi ikke n\u00e6rmere, men betragtede dem som udgangspunkt og indfaldsvinkel til den kropsorienterede arbejdsma\u030ade. Vi lagde meget v\u00e6gt pa\u030a PTSD-symptomernes kropslige udtryk og brugte den af Raja Selvam udviklede CATS model. Det vil sige, at vi orienterede os efter kropslige tilstande som Constriction (sam- mentr\u00e6kning i kroppen), Arousal (h\u00f8jaktive- ring i nervesystemet), Terror (angsttilstande)<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>\n<div class=\"column\">\n<p>og sa\u030akaldte States of disregulation (tilstande af et ureguleret nervesystem, som hjertebanken, br\u00e6ndende fornemmelser mv.). Vi var op- m\u00e6rksomme pa\u030a om de beskrivende CA TS symptomer fandtes, eller om de var frav\u00e6ren- de, som et muligt udtryk for ben\u00e6gtelse eller et kollaps af systemet som f\u00f8lge af den h\u00f8je akti- vering.<\/p>\n<p>Arbejde med metaforer<\/p>\n<p>Klienterne fik en enkel model til at forsta\u030a, hvad der sker med kroppen, na\u030ar den er traumatiseret og i chok, og hvad det er, vi g\u00f8r for at mindske symptomerne. Vi bad dem forestille sig, at vo- res krop er en vandtank. Hvis man fylder mere og mere vand i tanken, og den ikke har et afl\u00f8b, vil trykket i tanken stige, og den vil v\u00e6re t\u00e6t ved at spr\u00e6nges. Hvad g\u00f8r man for at afhj\u00e6lpe problemet? Man borer huller i vandtanken, og i hullerne skal der s\u00e6ttes vandslanger, sa\u030a vandet kan l\u00f8be ud, og vandtrykket kan falde.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<div class=\"layoutArea\">\n<div class=\"column\">\n<p>8<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"column\">\n<p>Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<div class=\"page\" title=\"Page 5\">\n<div class=\"layoutArea\">\n<div class=\"column\">\n<p>Det samme sker med vores krop. Na\u030ar der er for meget chok i kroppen, stiger trykket. Vand- slangerne sammenlignes med vores arme og ben, og ad denne vej kan noget af den energi, der er bundet i symptomer, som fx smerter, forlade kroppen, sa\u030a symptomerne lindres. Nogle gange kan vandslangerne dog v\u00e6re blo- kerede eller tilstoppede, sa\u030a at vandet har sv\u00e6rt ved at forlade tanken. Sa\u030a ma\u030a man rense vand- slangerne, sa\u030a vandet igen kan flyde frit.<\/p>\n<p>Overf\u00f8rt til kroppen findes der ogsa\u030a blokerin- ger i vores arme og ben, som forhindrer, at no- get kan flyde frit. Det sker ved vores led, derfor er det vigtigt, at leddene bliver renset. Det sker ved ber\u00f8ringer af leddene for at a\u030abne op for blokeringer. Na\u030ar kroppen begynder at a\u030abne sig, og symptomerne begynder at opl\u00f8ses, kan det f\u00f8les som varme eller kulde, der l\u00f8ber ud, rysten, sitren, prikken, vibreren, eller som om angsten forlader kroppen.<\/p>\n<p>Denne enkle model gav meget mening for inderne, og vi brugte ogsa\u030a andre metaforer, som fx fra naturen eller dagligdags kendskab,<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"column\">\n<p>der nemt kan overf\u00f8res til det, der sker med de symptomer, folk lider under, eller den helings- proces, der s\u00e6ttes i gang.<\/p>\n<p>Kropsber\u00f8ringer<\/p>\n<p>Derefter r\u00f8rte vi kroppen forskellige steder med vores h\u00e6nder. Hele tiden med udgangs- punkt i at personen f\u00f8rst skulle have opm\u00e6rk- somhed pa\u030a de kropslige symptomer med den mulighed, at der allerede de\u0301r kan ske en \u00e6ndring eller bedring af de ofte smertefulde steder.<\/p>\n<p>Hvis ikke det skete, var det vigtigt at v\u00e6re opm\u00e6rksom pa\u030a bev\u00e6gelser, spontane eller ini- tierede, og se, om klienten ved hj\u00e6lp af op- m\u00e6rksomhed kunne komme dybere i kropslige fornemmelser. Derefter blev det vigtigt at r\u00f8re kroppen direkte og samtidig v\u00e6re opm\u00e6rksom pa\u030a, om klienten selv spontant r\u00f8rte ved sin krop.<\/p>\n<p>Den enkeltes oplevelse under tsunamien var sekund\u00e6r. Vi kendte kun fa\u030a fakta om den per- sonlige historie, og i betragtning af, at vi kun<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<div class=\"layoutArea\">\n<div class=\"column\">\n<p>Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"column\">\n<p>9<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<div class=\"page\" title=\"Page 6\">\n<div class=\"layoutArea\">\n<div class=\"column\">\n<p>havde e\u0301n be- handlingsses- sion, pr\u00f8vede vi mest muligt at undga\u030a per- sonlige beret- ninger for at forhindre, at den enkelte gik tabt i sin dramatiske op- levelse. Vi spurgte kun n\u00e6rmere ind, hvis klienten virkede apa- tisk og frav\u00e6- rende, dissoci- eret fra symp- tomerne. Her blev den per- sonlige ople- velse en indfaldsvinkel til at aktivere nerve-<\/p>\n<p>systemet for at komme i kontakt med kroppen. Efter afsluttet behandling opfordrede vi kli- enterne til at gentage det l\u00e6rte hjemme. Til slut spurgte vi klienterne, om der var sket symp- tom\u00e6ndringer i l\u00f8bet af sessionen, og overf\u00f8rte<\/p>\n<p>det til en skala.<\/p>\n<p>Resultater<\/p>\n<p>Vi havde n\u00e6sten 200 personer i behandling, mest voksne i alle aldre. Nogle personer kunne ikke behandles, fx hvis de havde en morbiditet allerede inden tsunami-katastrofen. Nogle kli- enter var pa\u030avirkede af alkohol, fa\u030a andre havde ikke afsat den n\u00f8dvendige tid til behandlingen.<\/p>\n<p>De kropslige ber\u00f8ringer bevirkede i de fleste tilf\u00e6lde en \u00e6ndring af symptomerne, og det f\u00f8ltes, som om noget som ovenfor beskrevet begyndte at bev\u00e6ge sig ud af kroppen, langs arme, ben eller hovedet. Det er de muligheder, kroppen har for at aflade symptomerne, langs<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"column\">\n<p>vandslangerne, og som bevirkede en symptom- lindring.<\/p>\n<p>I de fleste tilf\u00e6lde skete der spontane \u00e6ndrin- ger af smerte- og symptomm\u00f8nstre. Nogle kli- enter blev endda smertefri, nogle kunne bev\u00e6- ge dele af kroppen, fx overkroppen, som havde v\u00e6ret stiv i 11\u20442 a\u030ar. De fleste oplevede store bed- ringer, n\u00e6sten ingen oplevede forv\u00e6rringer.<\/p>\n<p>Det er vigtigt at bem\u00e6rke, at denne form for korttidsterapi ikke vil kunne gentages med tsunamiofrene efter den sidste behandlings- periode. Det var kun muligt at \u00e6ndre symptom- billedet relativt hurtigt, fordi symptomerne ikke var kroniske endnu. To a\u030ar efter tsunamien kun- nedettydeligtm\u00e6rkes,atfysiologienvarv\u00e6- sentligt mere kompliceret at pa\u030avirke end ved de behandlinger, der blev udf\u00f8rt tidligere.<\/p>\n<p>Indien udfordrer<\/p>\n<p>Det var pa\u030afaldende, at klienternes symptomer n\u00e6sten udelukkende var smerter i kroppen. N\u00e6sten ingen n\u00e6vnte psykiske problemer eller s\u00f8vnl\u00f8shed. Det kan skyldes, at de kropslige symptomer var meget fremtr\u00e6dende, og\/eller at en kulturel komponent har en indflydelse, som fx at psykiske symptomer kan v\u00e6re mere tabu- iserede.<\/p>\n<p>Tolkene var en speciel udfordring. Jeg er vant til at arbejde med tolk, na\u030ar jeg arbejder med traumatiserede flygtninge, men det kunne abso- lut ikke sammenlignes. Ingen af vores tolke havde uddannelse som tolk. De fleste var 20-25 a\u030ar, og der var nogle iblandt, som kun havde l\u00e6st fa\u030a semestre engelsk og aldrig havde anvendt det. Nogle talte sa\u030a da\u030arligt engelsk, at de ikke kunne arbejde som tolk, men fulgte med og blev opl\u00e6rt. Indere er sv\u00e6re at forsta\u030a, na\u030ar de taler engelsk, accenten er meget ha\u030ard.<\/p>\n<p>Vi arbejdede slet ikke med ressourcer, som<\/p>\n<p>\u00ae<br \/>\nellers er vigtige elementer i SE -arbejdet.<\/p>\n<p>Ressourcen la\u030a i selve situationen, nemlig at klienterne havde overlevet, var kommet til be- handlingen og var i kontakt med terapeuten.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<div class=\"layoutArea\">\n<div class=\"column\">\n<p>10<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"column\">\n<p>Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<div class=\"page\" title=\"Page 7\">\n<div class=\"layoutArea\">\n<div class=\"column\">\n<p>Ikke sorgarbejde<\/p>\n<p>Det mest belastende var nok, at vi ikke kunne arbejde med f\u00f8lelser som sorg og tab. Det ville have kr\u00e6vet flere sessioner, end vi havde til ra\u030adighed. Mange har mistet flere familiemed- lemmer, ofte b\u00f8rn. De har mistet deres hjem og deres ba\u030ade, som er deres daglige indkomstkil- de. Vi var i en landsby, hvor 200 mennesker d\u00f8de, 150 af dem var b\u00f8rn.<\/p>\n<p>Na\u030ar sorgen kom op, kunne vi ha\u030andtere det ved at anerkende f\u00f8lelsen og beklage, at vi ikke kunne hj\u00e6lpe der, men at vi kunne hj\u00e6lpe med at mindske traumesymptomerne i kroppen, hvorved personen vil v\u00e6re bedre i stand til at m\u00f8de de sv\u00e6re f\u00f8lelser.<\/p>\n<p>Modoverf\u00f8ring<\/p>\n<p>De st\u00e6rke f\u00f8lelser, der la\u030a i feltet, udl\u00f8ste mod- overf\u00f8ringsreaktioner ba\u030ade hos terapeuterne og tolkene. Terapeuterne hjalp hinanden ved gen- sidige sessioner, hvilket var en stor hj\u00e6lp og lettelse. Ogsa\u030a kvinden bag videoen fik st\u00e6rke reaktioner, specielt fordi hun var den eneste, der ikke var traumeterapeut, og det at opleve det intense traumefelt gennem videokameraet uden selv at kunne handle kan meget nemt f\u00f8re til en sekund\u00e6r traumatiseringsreaktion.<\/p>\n<p>Tolkene fik ofte lignende symptomer som klienterne, kropslige symptomer, is\u00e6r angst og pres i brystet. Nogle af dem havde personligt oplevet tsunamien. Hver terapeut s\u00f8rgede for at arbejde med sin tolk, sa\u030aledes at tolkene ikke tog symptomer med hjem.<\/p>\n<p>For det meste arbejdede vi i sma\u030a grupper, klient, terapeut, 1-2 tolke, og senere kom 1-2 personer til fra tredages tr\u00e6ningsworkshoppen for at l\u00e6re metoden under anvendelsen i mar- ken. Alle grupper sad pa\u030a markedspladsen og arbejdede. Ind i mellem blev sessioner video- optaget, og sa\u030a kom naboerne, b\u00f8rn eller andre for at kalde fx kvinden, der var i behandling, hjem, tr\u00f8ste barnet eller tage stilling til noget. Det kr\u00e6vede lidt andre f\u00e6rdigheder end de terapeutiske, vi som regel praktiserer i vores<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"column\">\n<p>aflukkede terapirum, langt v\u00e6k fra muligheden for at nogen kan se os over skulderen.<\/p>\n<p>Positive erfaringer<\/p>\n<p>Tre ugers arbejde i Indien under de beskrevne forhold var en stor erfaring i mit terapeutiske virke og har v\u00e6ret medvirkende til at udvide min kapacitet personligt og som terapeut. Den- ne opfattelse delte flere terapeuter fra teamet.<\/p>\n<p>De mange indtryk og sanseindtryk har ofte<\/p>\n<p>v\u00e6ret t\u00e6t ved at v\u00e6re overv\u00e6ldende, og befolk-<\/p>\n<p>ningen har med deres fantastiske udtryk og en<\/p>\n<p>fuldkommen aggressionsfri attitude gjort et<\/p>\n<p>st\u00e6rkt indtryk pa\u030a mig samt givet en l\u00e6ngsel<\/p>\n<p>efter at komme tilbage og igen arbejde med<\/p>\n<p>traumatiserede mennesker i deres vante om-<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<div class=\"layoutArea\">\n<div class=\"column\">\n<p>givelser.<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"column\">\n<p>1<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<div class=\"layoutArea\">\n<div class=\"column\">\n<p>de flygtninge i n\u00e6sten 10 a\u030ar. Arbejdede inden da pa\u030a PPR kontor med b\u00f8rn, unge og familier. Er uddannet i Somatic Experiencing og har siden 1. uddannelse i DK v\u00e6ret medorgani- sator af SE uddannelsen i DK, er assistent pa\u030a uddannelsen og underviser pa\u030a introduktions- kurser i metoden.<\/p>\n<p>Fotos: Tessa Ure<\/p>\n<p>1 Hvis man \u00f8nsker at vide mere om arbejde med tsunami- ofre i Indien, eller hvis man \u00f8nsker at sponsorere projektet, henvises til www.traumavidya.org<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<div class=\"layoutArea\">\n<div class=\"column\">\n<p>Ursula<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"column\">\n<p>Fu\u0308rsten-<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<div class=\"layoutArea\">\n<div class=\"column\">\n<p>wald er psykolog og specialist i psy- koterapi samt spe- cialist og super- visor i psykotrau- matologi. Har ar- bejdet i OASIS med traumatisere-<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<div class=\"layoutArea\">\n<div class=\"column\">\n<p>Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"column\">\n<p>11<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Nr. 1 Februar 2008 Traumearbejde med TSUNAMI OFRE I INDIEN AT \u00c6NDRE TRAUMESYMPTOMER INDEN FOR E\u0301N SESSION AF URSULA FU\u0308RSTENWALD At arbejde direkte i katastrofeomra\u030ader kr\u00e6ver en speciel tilgang til traumearbejde. Na\u030ar indsat- sen finder sted i den tredje verden, kr\u00e6ver det en endnu mere specifik omstilling. Dr. Raja Selvam og hans team har arbejdet [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2848,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[56],"tags":[],"class_list":["post-2849","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-artikler"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2849","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2849"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2849\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2850,"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2849\/revisions\/2850"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/2848"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2849"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2849"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2849"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}