{"id":2833,"date":"2022-09-10T11:30:31","date_gmt":"2022-09-10T09:30:31","guid":{"rendered":"http:\/\/seterapi.dk\/?p=2833"},"modified":"2022-09-26T18:05:15","modified_gmt":"2022-09-26T16:05:15","slug":"chokket-i-kroppen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/seterapi.dk\/?p=2833","title":{"rendered":"Chokket i Kroppen"},"content":{"rendered":"
\n
\n
\n
\n

CHOKKET I KROPPEN<\/p>\n

Interview med Peter A. Levine, der bes\u00f8gte Danmark tidligere i a\u030ar.
\nSamtalen kredser om SE-metoden, hvor man behandler traumer ved prim\u00e6rt at inkludere kroppen og sekund\u00e6rt psykologiske faktorer og f\u00f8lelser.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 19 | 2012<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

FOTOS: LHAPIxDK<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

Helt grundl\u00e6ggende er traumer noget, der sker i de pri- mitive dele af kroppen og i de mest primitive dele af nervesystemet. Det er hinsides ord og endda hinsides<\/p>\n

emotioner, selv om det involverer emotioner og ord. Det er reak- tion af chok som sker i kroppen og i nervesystemet.<\/p>\n

– Somatic Experiencing, eller blot SE, er en metode til at finde, hvor mennesker er blevet fastla\u030aste og at hj\u00e6lpe dem gen- nem stadier af overaktivering og hj\u00e6lpel\u00f8shed. Dette er styret af primitive dele af hjernen, som vi har til f\u00e6lles med ikke blot andre pattedyr, men ogsa\u030a reptiler.<\/p>\n

Ovensta\u030aende beskrivelse skylder vi den amerikanske psyko- log og biofysiker Peter Levine, som har udviklet SE og derfor ma\u030a betragtes som selve kilden til forsta\u030aelsen af metoden. Da han tidligere i a\u030ar bes\u00f8gte K\u00f8benhavn, fik vi lejlighed til at tale med ham. Han forklarer videre:<\/p>\n

– Denne primitive del af hjernen, der er helt non-verbal, er n\u00f8dvendig for at hj\u00e6lpe mennesker til at opleve deres krop pa\u030a en ny ma\u030ade, til at opleve styrke og afsp\u00e6nding som modv\u00e6gt til oplevelser af overaktivering og hj\u00e6lpel\u00f8shed. Na\u030ar mennesker oplever deres krop pa\u030a en ny ma\u030ade, bliver de i stand til at se tilba- ge pa\u030a tidligere h\u00e6ndelser og skabe en ny historie, et sammen- h\u00e6ngende narrativ.<\/p>\n

– N\u00f8glen i SE er at arbejde med disse primitive dele af hjer- nen og kroppen og at g\u00f8re det med et sprog, der retter sig mod ba\u030ade neocortex, kognition og symboler, det limbiske system, emotioner og relationer samt de primitive dele af hjernen, reptil- hjernen og hjernestammen, der reagerer pa\u030a livsfare \u2013 flugt\/kamp og fastfrysning\/kollaps. Vores opgave er at hj\u00e6lpe mennesker til at komme ud af disse overaktiverede eller fastfrosne tilstande, sa\u030a de fa\u030ar mulighed for selv at regulere deres nervesystem og krop, forklarer Peter Levine.<\/p>\n

Traumerne med hjem til familien<\/p>\n

Vi vil gerne vide, hvordan SE kan anvendes i arbejdet med men- nesker, der er sv\u00e6rt traumatiserede, og forklarer, at vi i Danmark for tiden har mange hjemvendte traumatiserede soldater, der har sv\u00e6rt ved at fa\u030a den rette hj\u00e6lp. Flere af dem fa\u030ar misbrugsproble- mer, problemer med vold og aggression og selvmordsfors\u00f8g. Det har vist sig, at metoder som yoga og meditation giver gode resul- tater \u2013 hvordan ser SE pa\u030a det?<\/p>\n

– Noget af det, der sker ved yoga og andre former for mindful- ness, er oplevelsen af at m\u00e6rke kroppen pa\u030a en ny ma\u030ade. Jeg sa\u030a en avisartikel der omtalte, at krigen ma\u030a forlade kroppen \u2013 mennesker bringer krigsoplevelser med hjem i deres kroppe. Jeg har arbejdet med soldater, der er kommet tilbage fra Irak og Afghanistan. De har mange af de samme symptomer, som man sa\u030a i F\u00f8rste Verdens-<\/p>\n<\/div>\n

\n

krig, fx granatchok, kramper, besv\u00e6r med at ga\u030a stabilt, kroniske smerter, migr\u00e6ne og naturligvis depression og PTSD.<\/p>\n

– Det tragiske er, at de bringer disse traumer med tilbage til deres familier, og det pa\u030avirker deres partnere og b\u00f8rn, hvis de ikke fa\u030ar den rette hj\u00e6lp. Hver dag er der i USA mindst e\u0301n soldat, der bega\u030ar selvmord. Dette er ingenting i sammenligning med antallet af familier og b\u00f8rn, som lider, fordi den for\u00e6lder der vender hjem fra krig, ikke er den samme. Vi ser dem, \u00f8delagte og angste, og ude af stand til at fa\u030a den st\u00f8tte de og familien beh\u00f8ver.<\/p>\n

– Hvis vi forestiller os soldater blev sendt i krig og alle fik en slags frygtelig tuberkulose, derefter vendte hjem og smittede hele familien, n\u00e6rmilj\u00f8et, alle i landet \u2013 og det ville blive en national krisesituation. Vi ville omga\u030aende mobilisere hj\u00e6lp til at standse dette, stoppe spredning af infektionen. Det er lige pr\u00e6cis, hvad vi ser her, ikke TB, men traumer og vold som bringes hjem og smitter familier og samfund. Nye behandlingsmetoder er pa\u030a vej, men det ga\u030ar alt for langsomt. De kognitive terapier er vigtige for at give en ide\u0301 om, hvad der sker, inden vi bliver vrede, hvad der g\u00f8r os vrede, eller hvad vi tror g\u00f8r os vrede. Men hvis det er det eneste, vi g\u00f8r, har vi kun behandlet en lille del af problemet, fordi menneskers oplevelser af angst, vrede, raseri, hj\u00e6lpel\u00f8shed osv. forts\u00e6tter med at genspilles i kroppen, indtil vi bliver parat til at l\u00f8se op for det.<\/p>\n

Peter Levine fort\u00e6ller om sit arbejde med en amerikansk soldat i Irakkrigen, der var blevet bl\u00e6st omkuld af to bomber og f\u00f8rst va\u030agnede op igen to uger senere pa\u030a et hospital i Frankfurt.<\/p>\n

– Vi arbejdede f\u00f8rst med chokket, som sad fastfrosset i hans krop, og han kom f\u00f8rst ud af det, da han kunne fuldende de afv\u00e6rge- og orienteringsreaktioner, kroppen ellers naturligt fors\u00f8ger at lave. Hvis du er midt i en eksplosion, fors\u00f8ger du f\u00f8rst at identificere kilden til eksplosionen, som en ren biologisk reaktion. Na\u030ar bomben spr\u00e6nger, tr\u00e6kker hele kroppen sig sam- men, halsen forkortes, tr\u00e6kker sig ned i skulderen som en skild- padde, maven tr\u00e6kker sig sammen, du g\u00f8r dig sa\u030a lille som mulig for at beskytte dig mod braget eller faldet, og du la\u030ases fast i dette noget, som sker i kroppen og som fort\u00e6ller hjernen, at der stadig er livsfare.<\/p>\n

– Vi ser en feedback-cyklus mellem hjerne og krop. Jeg er ikke antimediciner, men indtil selve oplevelsen \u00e6ndres reelt i kroppen, er medicin kun en midlertidig l\u00f8sning, som muligvis kan hj\u00e6lpe personen til at komme i gang med terapi, men det er bestemt ikke medicin, der l\u00f8ser traumer.<\/p>\n

Medicin og alternativer<\/p>\n

Omtalen af medicin f\u00f8rer samtalen ind pa\u030a den omdiskuterede medicinering af b\u00f8rn med ADHD, vi har set og sk\u00e6ndtes om<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

\u203a INTERVIEW<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

PSYKOLOG NYT NR. 19 | 2012 | SIDE 15<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

herhjemme, og som er endnu mere udbredt i USA. Vi vil gerne vide, om Peter Levine ser et alternativ til medicinering.<\/p>\n

– Ritalin er et amfetamin, en stimulans, og pa\u030a den ma\u030ade hj\u00e6lper det \u2013 men det har en pris. F\u00f8rst og fremmest ma\u030a vi se pa\u030a, at symptomer pa\u030a barndomstraumer er meget lig ADHD- symptomer. Hyperaktivitet, og hvis du forventer fare og trussel giver det stor vagtsomhed, og det sa\u030a umuligt at fokusere og ind- l\u00e6re. Et traumatiseret barn kan ikke l\u00e6re. Jeg h\u00e6vder ikke, at alle b\u00f8rn med ADHD-diagnosen er traumatiserede, men rigtig man- ge er. I skoler i USA, som jeg kender bedre til, forega\u030ar meget mobning og vold, sa\u030a b\u00f8rn er ofte bange for at v\u00e6re i skolen, en angst, hvis symptomer ligner ADHD. Hvis din sidekammerat smider med ting eller mobber, ma\u030a du altid pa\u030a v\u00e6re enten pa\u030a vagt eller lukke helt af og ma\u030aske blive deprimeret. Amfetamin hj\u00e6l- per dig kun midlertidigt ud af depressionen.<\/p>\n

– Men hele sp\u00f8rgsma\u030alet om anvendelse af Ritalin overga\u030as i USA n\u00e6sten af diagnosticering af b\u00f8rn helt ned til 3-a\u030arsalderen, som fa\u030ar ordineret tunge psykofarmaka. De bliver medicineret for bipolar, depression, psykoser, et klart symptom pa\u030a fundamental sammenbrud i familier og samfund. Vi har fjernet os lysa\u030ar fra, hvad der er i den bedste interesse for mennesker.<\/p>\n

– Ritalin kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt for at st\u00f8tte barnet i at kunne<\/p>\n<\/div>\n

\n

f\u00f8lge med i skolen, sa\u030a konsekvenserne ikke bliver for store. Men det anvendes alt for ofte, hvor man i stedet kunne fors\u00f8ge med andre metoder, fx SE for b\u00f8rn. Vi har arbejdet med ADHD- b\u00f8rn, og med gode resultater. Bare den ma\u030ade, vi behandler b\u00f8rn pa\u030a, og det g\u00e6lder ma\u030aske mindre i Europa, hvor vi tvinger skole- b\u00f8rn til at sidde stille i timevis pa\u030a stole, er det glade vanvid! B\u00f8rn har brug for at bev\u00e6ge sig meget, og det skaber problemer at forhindre det.<\/p>\n

– Vi har, sammenfatter Peter Levine det, som samfund mistet vigtige prioriteter. Jeg var imponeret, da jeg f\u00f8rst kom til Dan- mark for 30 a\u030ar siden \u2013 men nu ser det desv\u00e6rre ud til at ga\u030a den anden vej, ogsa\u030a her.<\/p>\n

Et spring til Norge<\/p>\n

Int.: Vi oplevede i Norge for et a\u030ar siden en tragisk massakre. En hel nation var i sorg og de fleste kendte en som direkte eller indirekte blev ramt af h\u00e6ndelsen. Vil du sige noget om den situation.<\/p>\n

– Critical Incident Debriefing er oftest anvendt efter sa\u030adanne h\u00e6ndelser, og det, de g\u00f8r er, at bede personen fort\u00e6lle de v\u00e6rste oplevelser igen og igen. Men na\u030ar man er i en tilstand af terror og sorg, og na\u030ar man sa\u030a ga\u030ar tilbage til disse erindringer, reaktiveres oplevelserne igen, n\u00e6sten som hvis man har en skade, der be-<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 19 | 2012<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

Na\u030ar mennesker oplever deres krop pa\u030a en ny ma\u030ade, bliver de i stand til at se tilbage pa\u030a tidligere h\u00e6ndelser og skabe en ny historie, et sammenh\u00e6ngende narrativ<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

gynder at hele, og derefter tager en kniv og a\u030abner sa\u030aret igen. Det er ikke en virkelig brugbar metode.<\/p>\n

– I SE arbejder vi med stabilisering og grounding, med at vende tilbage til her og nu. Yoga og meditation er metoder, der hj\u00e6lper til at bringe mennesker tilbage til kroppen, til at regulere sig bedre.<\/p>\n

– Jeg har netop v\u00e6ret i Oslo, hvor man havde ladet b\u00f8rnene tage tilbage til Ut\u00f8ya, der hvor massakren fandt sted. Man spurg- te mig, om det var en god ide\u0301. Det kan jeg ikke give et klart svar pa\u030a, det afh\u00e6nger af, hvor barnet er i sin bearbejdningsproces og heling, men generelt mener jeg ikke, det er en god ide\u0301. Hvis personen kan finde helingen i sig selv, handler det ikke sa\u030a meget om at tage tilbage eller ej. Hvis du stadig bl\u00f8der og er dybt sa\u030aret, tager du ikke direkte tilbage til slagmarken. F\u00f8rst heler du sa\u030are- ne, og derefter kan du tage tilbage.<\/p>\n

– Dette er en af misforsta\u030aelserne i mange debriefing-terapier, og det skaber flere problemer, end det l\u00f8ser. Det handler mere om, hvad det kr\u00e6ver at kunne heles, end at uds\u00e6tte folk igen og igen for den terror og r\u00e6dsel, de har oplevet. Det er ikke sagen at genopleve disse h\u00e6ndelser, men at kunne vende tilbage til livet, en slags f\u00f8rstehj\u00e6lp til at ha\u030andtere disse sv\u00e6re f\u00f8lelser og opda- ge, at selv om hjertet banker hurtigt, er det muligt at udholde det og blot observere, sa\u030a vil det helt af sig selv regulere rytmen igen. At l\u00e6re disse redskaber til at komme tilbage til sin krop og l\u00f8sne<\/p>\n<\/div>\n

\n

noget af den angst og andre fastfrosne f\u00f8lelser, er meget mere effektivt end at genopleve h\u00e6ndelser.<\/p>\n

En anerkendt metode?<\/p>\n

Vi konfronterer Peter Levine med den erfaring, at selv om SE udbredes mere og mere i Danmark og overalt i verden, er det stadig vanskeligt at fa\u030a det anerkendt inden for psykologien og pa\u030a universiteter. Og det pa\u030a trods af kendskabet til nervesystemet og betydningen af at inkludere det autonome nervesystem i be- handling.<\/p>\n

– Desv\u00e6rre ma\u030a jeg give jer ret. Den akademiske verden er ganske sn\u00e6ver og uden ber\u00f8ring til s\u00e6rlig meget forskelligt. Hvis en metode er blevet anerkendt, udga\u030ar man fra, at denne metode skal anvendes, forsta\u030aeligt nok. Men samtidig ma\u030a man sige, at hvis man blot holder sig pa\u030a samme sti og ikke er a\u030aben for at l\u00e6re andre metoder at kende, er det nemt at la\u030ase sig fast i bestemte metoder. Men det er en langsom proces.<\/p>\n

– Da jeg begyndte at undervise i SE, havde det v\u00e6ret under- vejs i 40 a\u030ar, og mange mente, at jeg var sk\u00f8r. I Danmark vokser SE hastigt, ved jeg, i Sydamerika eksploderer det n\u00e6rmest. Visse lande anerkender SE og andre endnu ikke.<\/p>\n

– Det l\u00e6rer mig om ta\u030almodighed, og jeg forsta\u030ar ogsa\u030a, at jeg aldrig vil na\u030a at kende den fulde effekt af dette, fordi jeg vil v\u00e6re d\u00f8d l\u00e6nge inden. Jeg stoler pa\u030a, at SE er i de rette h\u00e6nder, at de mennesker, jeg har undervist og tr\u00e6net, er h\u00f8jt kvalificerede, og at vi uddanner practioners, som kan g\u00f8re en forskel. I sidste ende er det folk selv, som bestemmer \u2013 de beslutter, hvad der virker, og f\u00f8r eller siden vil systemerne integrere det. Hvis kogni- tive terapeuter fa\u030ar lidt mere kendskab til kroppen, vil deres tera- pi fa\u030a meget mere kraft.<\/p>\n

Int.: Til sidst: Du har sagt, at SE er en metode, som kan anven- des sammen med en basisuddannelse, fx kan kognitive terapeuter, kropsterapeuter, jordem\u00f8dre, fysioterapeuter, psykiatere og mange andre l\u00e6re at anvende SE?<\/p>\n

– Det er fuldst\u00e6ndig korrekt, vi har besluttet, at SE ikke er en terapeutisk metode, ikke som kognitiv terapi, men at SE er en metode, der kan anvendes af enhver terapiform, kan forst\u00e6rke og udvikle disse terapiformer og \u00f8ge deres effektivitet. Ja, vi tr\u00e6ner mennesker med en bred vifte af baggrunde. Man kunne tro, at det ville virke forvirrende for folk, men det fungerer rigtig godt, konkluderer Peter Levine.<\/p>\n

Jane B\u00e6kgaard, cand.psych., SE Practioner Ursula Fu\u0308rstenwald, cand.psych., SE Practioner<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

PSYKOLOG NYT NR. 19 | 2012 | SIDE 17<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

CHOKKET I KROPPEN Interview med Peter A. Levine, der bes\u00f8gte Danmark tidligere i a\u030ar. Samtalen kredser om SE-metoden, hvor man behandler traumer ved prim\u00e6rt at inkludere kroppen og sekund\u00e6rt psykologiske faktorer og f\u00f8lelser. SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 19 | 2012 FOTOS: LHAPIxDK Helt grundl\u00e6ggende er traumer noget, der sker i de pri- mitive […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2832,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[56],"tags":[],"class_list":["post-2833","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-artikler"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2833","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2833"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2833\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2835,"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2833\/revisions\/2835"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/2832"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2833"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2833"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/seterapi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2833"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}